|

SolarVenti A/S er en produktions- og
salgsvirksomhed i Thorsø i Danmark med kun 22
fuldtidsansatte medarbejdere. SolarVenti A/S
fungerer som et dagligt samarbejde med bl.a.
distributører, montører, forhandlere og
under-leverandører i 38 lande.
Vi har solgt, udviklet, projekteret og monteret
luftsolfangere og solfangere siden 1986.
Vi påbegyndte en systematisk udvikling og
afprøvning af SolarVenti luftsolfangeren i 2001.
Målet var produktion og salg af vores egen
færdige prototype til en meget højtydende og
driftssikker luftsolfanger, - drevet af solen
uden tilslutning til el-nettet og forsynet med
en særlig patenteret indsugning og
selvafkølingsteknik.
|
For med den nye ”SolarVenti” havde vi opnået
en meget høj ydelse og en minimal
vedligeholdelse og tykkelse på
panelerne. P.g.a. den patenterede
selvafkøling kunne vi samtidig placere
den el-producerende solcelle inde i
selve panelet bag det gennemsigtige,
isolerende termoplast-dæklag. Hvor
solcellens følsomme glasplade dels
sidder beskyttet og diskret - og
samtidig afgiver sin akkumulerede varme
til luftsolfangeren og dermed huset - og
ikke til luften udenfor.
SolarVenti luftsolfangerkonstruktionen
er i dag patenteret i bl.a. Kina, Japan,
Australien og USA - foruden Europa. |
|
 |

I 2006 blev SolarVenti A/S udnævnt
Gazellevirksomhed.
Væksten skyldes vores fokus på SV
luftsolfangeren. SolarVenti A/S beskæftiger sig
i dag næsten udelukkende med at sælge, montere og forbedre vores
eget patenterede luftsolfanger-system,
som
eksporteres til 24 lande verden over.
|
I starten slog SolarVenti
først og fremmest an hos kunder med sommer- og
fritidshuse. Her er brugen af SolarVenti meget oplagt, fordi det typiske
behov for sommer-husejeren er at holde
bygningsværk og interiør fugtfrit udenfor
sæsonen. Sammen med behovet for at komme til et
tørt og velduftende indeklima når sæsonen
starter. De behov dækker SolarVenti. Samtidig
med at luftsolfangeren giver huset et gratis
varmetilskud. |
|
 |

Vi finder stadig størstedelen af vore kunder
blandt fritidshus- og sommerhusejere. Men vi får
flere og flere nye typer kunder. Kunder som
bruger SolarVenti til blandt andet garager,
helårshuse, museer, lagerbygninger, skibe,
campingvogne og containerbygninger.
Vores mål i virksomheden er at fortsætte et
godt samarbejde med gode partnere verden
over og fastholde, udbrede og videreudvikle et
godt produkt både i Danmark og på
udenlandske markeder.
SolarVenti A/S, Thorsø, maj 2007 |